Vil du gøre en forskel for mennesker – og har du styr på regler og paragraffer?

A-kassen Frie

Hos Frie søger vi to engagerede og faglige stærke A-kassekonsulenter, som brænder for at hjælpe mennesker og har lyst til at arbejde med regler og love i praksis.

Hos Frie bliver du en del af et professionelt og hjælpsomt team, hvor vi hver dag arbejder for at give vores medlemmer den bedste vejledning. Vi prioriterer høj faglighed, god service og kvalitet i vores arbejde. Sammen sikrer vi, at vores medlemmer får den bedste vejledning og behandling – også når reglerne er komplekse og spørgsmålene mange.

Om jobbet:
Som A-kassekonsulent hos Frie får du en varieret hverdag med både medlemskontakt og sagsbehandling. Dine opgaver vil bl.a. omfatte: 

  • Behandling af ledighedserklæringer
  • Telefonisk og skriftlig rådgivning til både lønmodtagere og selvstændige
  • Sagsbehandling inden for efterløn, supplerende dagpenge og kontrolreguleringer

Du får mulighed for at arbejde med hele paletten af A-kasseopgaver – altid med høj faglighed og kvalitet i fokus.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som A-kassekonsulent – gerne fra en anden A-kasse
  • Har solidt kendskab til arbejdsløshedsforsikringsloven og kan navigere sikkert i lovgivningen
  • Er godt til at formidle komplekse regler på en enkel og forståelig måde – både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder selvstændigt, er løsningsorienteret og trives i et travlt, fagligt miljø

Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos Frie får du ikke bare et job – du bliver en del af en arbejdsplads, hvor trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling er i højsædet. Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Stor fleksibilitet – vi arbejder ud fra princippet "Frie af tid og sted"
  • Mulighed for hjemmearbejde, når du er faldet godt til
  • Gode ansættelsesvilkår – inkl. betalt frokostpause, frokostordning, barnets 1. sygedag og én feriefridag om måneden
  • Kollektiv pensionsordning og forsikringer fra første arbejdsdag

Om arbejdspladsen
Du bliver en del af vores team i Odense, hvor vi holder til i hyggelige omgivelser centralt i byen – kun få minutters gang fra banegården. 

Tiltrædelse:
Vi ser gerne, at du starter enten 1. november 2025 eller 1. januar 2026 – afhængigt af hvad der passer dig bedst.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Kragelund på mail: LWK@frie.dk 

Interesseret?
Har jobbet fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning med CV og referencer ved at trykke på ”Søg stillingen”. 

Jobopslaget bliver fjernet, når vi har fundet vores nye kolleger.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Odense

Yderligere oplysninger fås hos:

Lone Werner Kragelund

Hjemmeside:

http://www.frie.dk

Kontoradresse:

Overgade 24 5000 Odense C