Brænder du for at hjælpe mennesker og navigere i regler og paragraffer? Bliv vores nye A-kassekonsulent!

Frie A-kassen

Vi leder efter en engageret og fagligt stærk A-kassekonsulent, der har lyst til at gøre en forskel for vores medlemmer – hver dag.

Hos Frie bliver du en del af et dygtigt team, hvor vi prioriterer høj faglighed, god service og kvalitet i vores arbejde. Sammen sikrer vi, at vores medlemmer får den bedste vejledning og behandling – også når reglerne er komplekse og spørgsmålene mange.

Jobbet:
Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver, bl.a.:

  • Behandling af ledighedserklæringer og beskeder
  • Telefonisk og skriftlig vejledning til både lønmodtagere og selvstændige
  • Sagsbehandling af efterløn, supplerende dagpenge og kontrolreguleringer

Din profil:

  • Du har erfaring som A-kassekonsulent – gerne fra en anden A-kasse
  • Du kender arbejdsløshedsforsikringsloven og kan navigere sikkert i lovgivningen
  • Du er god til at formidle komplekse emner klart – både mundtligt og skriftligt
  • Du er løsningsorienteret, selvstændig og trives i et travlt, fagligt miljø

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt og afvekslende job med kompetente kolleger
  • Stor fleksibilitet – vi arbejder efter princippet "Frie af tid og sted"
  • Fokus på trivsel og faglig udvikling
  • Gode vilkår: fx 1 feriefridag pr. måned, betalt frokostpause og barnets første sygedag
  • Du indgår i vores kollektive forsikringer og pensionsordning fra første dag.

Vi bor i charmerende omgivelser i centrum af Odense, tæt på banegården. Når du er faldet godt til i teamet, åbner der sig mulighed for at arbejde hjemmefra i henhold til aftale.

Tiltrædelse:
1. september 2025

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Kragelund på mail: LWK@frie.dk 

Interesseret?
Har jobbet fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning med CV og referencer ved at trykke på ”Søg stillingen”. 

Jobopslaget bliver fjernet, når vi har fundet vores nye kollega.

Del på:

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

01-09-2025

Arbejdssted:

Odense

Yderligere oplysninger fås hos:

Lone Werner Kragelund

Hjemmeside:

http://www.frie.dk

Kontoradresse:

Overgade 24 5000 Odense C